Den populære Firefly model har fået en nye og forbedret storebror i form af Firefly.2. Ligesom forgængeren, kan du styre musikken direkte på høretelefonerne, men på Firefly.2 er det ved hjælp af touch. På hver høretelefon sidder der nemlig en touch-følsom knap, som du både kan trykke på, som en almindelig knap, men som også kan styres med touch.
Touchknappen giver mulighed for at starte og stoppe musikken, ligesom du også har mulighed for at skifte sang ved blot et blødt touch på siden af øret. Hvis du trykker på knappen, tænder du høretelefonen, men du kan også styre lydstyrken, voice assistant og sætte høretelefonerne i “Transparency Mode”.
Det eneste, der kræves er at Firefly.2 tilsluttes til en enhed via Bluetooth og derfor kan du begynde at bruge alle de fede funktioner, direkte på dine høretelefoner.
Det ergonomiske design giver en perfekt pasform og giver ingen undskyldninger for at miste koncentrationen. Når du har fundet den rigtige størrelse earplug fra de medfølgende ørestykker i blød gummi, kan du lukke al larmen ude fra dine omgivelser og forblive fokuseret på din opgave.
Ønsker du at bruge dine FIrefly.2 til træning, kan dette uden problemer lade sig gøre. Høretelefonerne har en IP67 godkendelse, der gør den 100% vandtætte ned til 1 meters dybde. Det betyder, at du kan bruge dem til svømning og stadig have krystalklar musik i dine ører.
Løber du i byen og behøver du dermed lidt mere opmærksomhed på dine omgivelser i form af cyklister eller biler, så kan du med fordel benytte “Transparency Mode”, hvor mikrofonerne i hver høretelefon lukker en lille smule lyd ind i din øregang. Således bliver du ikke forskrækket, når du løber i din egen verden og kan snildt høre en ringeklokke eller en motor bag dig eller ved siden af dig.
Firefly.2 har en exceptionelt lang batteritid og genoplades på imponerende vis. Med en batterilevetid på op til 10 timer, har du krystalklar lyd til en hel arbejdsdag eller de fleste fly-, bus-, eller togture rundt i verden. Når der så ikke er mere batteri på, vil det kun tage 10 minutter før du igen har 50% af batteriet tilbage og hvis du gerne vil have alle 10 timer tilbage, vil det kun tage 45 minutter i den medfølgende opladekasse.
Høretelefonerne kan kun oplades i den medfølgende opladekasse, men så snart du lægger dem i og lukker for kassen, begynder de automatisk at genoplade batteriet. Opladekassens batteri giver op til 3 fulde opladninger og når batteriet på den er fladt, skal den blot genoplades ved hjælp af det medfølgende USB kabel. Som noget nyt, kan du også placere opladekassen på en trådløs oplader og genoplade kassens batteri på den måde.
Fordele