Velkommen til Sports-Headset.dk
Velkommen til Sports-Headset.dk
0
0,00 kr.
15 produkter fundet
Filtrer produkter
Kategorier
Mærker

Sports høretelefoner – den perfekte makker til træningsturen

Efterhånden har de fleste haft mulighed for at opleve at have musikken med på en løbe- eller cykeltur – men det kan være en jungle at finde rundt i de mange forskellige muligheder, der er for at have musikken med på løbeturen.

Hos sports-headset.dk udspringer vores mission af netop denne problemstilling. Vi har et ønske om at gøre det lettere at komme i gang med at dyrke motion og sport, sjovere at dyrke motion og give muligheden for at få en sundere livsstil og hverdag – og derfor finder du hos os, et stort og varieret udvalg af forskellige sports høretelefoner, som kan gøre det lettere og sjovere at være aktiv og dermed blive sundere.

Vi er overbeviste om, at musikken kan give et ekstra skub i den rigtige retning mod en sundere livsstil – men er også klar over at det kan være svært at finde rundt i de mange muligheder. Du kan nedenfor læse mere om, hvilke fordele ‘den perfekte træningsmakker’ giver og hvad man skal overveje, inden du vælger din musikafspillende træningsmakker.

Høretelefoner til løb – få en øget motivation

Når du skal vælge dine sports høretelefoner, er der mange forskellige områder, der er værd at overveje – men som udgangspunkt, så er det musikken, der kan påvirke din motivation positivt.

Der er videnskabelig evidens for at musik kan give dig ekstra energi – uanset om det er inden du skal ud at løbe eller om det er under løbeturen. Musikken kan bevæge dit hoved over i en mere fokuseret eller energisk tilstand – og få hjernen til at glemme de ømme ben, og dermed give dig større udholdenhed.

Der er flere studier, der viser at musikken kan vække kroppen og få blodet til at pumpe, for på den måde at blive sat op til at skulle præstere. Selvom der er tale om en kort løbetur, er det derfor en god idé at lytte til musik inden løbeturen, for at du mentalt også er klar på at dyrke motion.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan man bliver sat op til at præstere, men da pulsen skal op og blodet skal rundt i kroppen,  giver det mening at lytte til noget musik med gang i – altså musik i et højt tempo. Rent teknisk, vil det normalvis være musik med et højt BPM (Beats per minute) og med en dyb bas.

En god dyb bas kan dunke i hele kroppen og virkelig få gang i blodomløbet. På den måde, har du gang i kredsløbet allerede inden du skal i gang med at dyrke motion og det giver de bedste forudsætninger og motiverer for en god og sjov løbetur.

Trådløse høretelefoner til træning

Fordelene ved at have høretelefonerne med på løbeturen er mange – ja, der er nærmest ingen ulemper, så længe høretelefonerne er trådløse. Ledningen kan være enormt irriterende og den begrænser ofte din bevægelsesfrihed.

Derfor har vi hos sports-headset.dk valgt at vores udvalg af produkter hovedsageligt skal indeholde trådløse høretelefoner. Alle vores høretelefoner tilsluttes til en enhed, der kan afspille musik, via Bluetooth, og derefter har du lækker lyd i ørene og du er klar til at give den gas.

Det betyder selvfølgelig, at du skal have en mobil enhed med på løbeturen – og det kan være irriterende at løbe med en telefon i hånden. Derfor tilbyder vi også løbearmbånd, så du slipper for at have telefonen i hånden eller raslende rundt i lommen – men i stedet kan pakke den væk og samtidig have den tæt på dine høretelefoner. Det sikrer en god lydkvalitet i ørene og giver stor frihed.

Alle vores produkter er som minimum sved- og vandafvisende. Det gør dem mere alsidige og at du kan have dem med på selv den mest svedige løbetur. Der er tilmed visse af vores produkter, der er sved- og vandtætte, så du slet ikke behøver bekymre dig om dette, mens du er ude at løbe.

Det er dog vigtigt at nævne, at selvom vi kalder det sports høretelefoner, kan du også bruge alle trådløse høretelefoner i andre henseender. Da langt de fleste computere og tablets også er Bluetooth-kompatible kan du også tilslutte dine høretelefoner til computeren, hvis du eksempelvis skal fordybe dig i noget arbejde eller koncentrere dig om en serie.

Fuld kontrol direkte på headsettet

Nu, hvor du ikke længere behøver at have din telefon ved din side, mens du lytter til musik fra den, vil det være irriterende at skulle finde den frem for blot at skrue lidt op eller ned for lyden eller skifte sang. Det er der heldigvis tænkt på, da du kan styre musikken direkte fra dine hovedtelefoner.

Det vil sige, at du blot skal enten trykke på en knap eller røre ved øresneglen for at skrue op eller ned for lyden – men du kan også skifte til forrige eller næste sang. Således kan du lade telefonen ligge i tasken eller jakkelommen og stadig have fuld kontrol over den musik eller anden lyd, der bliver afspillet fra telefonen.

Der er tilmed indbygget mikrofon i langt de fleste høretelefoner her på siden. Det betyder, at du kan bruge dem som håndfri telefon, mens du kører bil. Det vil altså sige, at så længe du har tilsluttet dine høretelefoner til din smartphone, kan du besvare opkald direkte på siden af headsettet. Det giver høretelefonerne en større alsidighed, så du kan gøre større brug af dine trådløse høretelefoner.

Find de rigtige sports høretelefoner for dig

Der er mange forskellige typer af sports høretelefoner, og det handler i virkeligheden ofte om personlig præference og stil. Man kan ofte komme på dybt vand, da der er stor forskel på de forskellige typer af hovedtelefoner. Der findes nemlig tre forskellige typer: on-ear, over-ear og in-ear. Det er svært at sige, præcist hvad man synes bedst om, inden man har prøvet de forskellige – og der er forskellige fordele og ulemper ved de forskellige typer.

Nogle af de aspekter man bør overveje, når man skal finde de rette trådløse høretelefoner er:

  • komfort
  • bevægelighed
  • batterilevetid
  • lydkvalitet
  • pris

Der, hvor der er størst forskel på personlig præference, er når det gælder komforten. Der er en verden til forskel på om man vælger et par in-ear hovedtelefoner eller over-ear hovedtelefoner. Dels sidder selve musikafspilleren direkte inde i øret ved in-ear høretelefoner, så du får musikken direkte ind i øregangen, men det er også et spørgsmål om, hvorvidt man bryder sig om at have øresneglen siddende i øret.

Ønsker man ikke det, kan man med fordel vælge et par over-ear hovedtelefoner – her omslutter ørekoppen nemlig hele øret. De kan så til gengæld virke lidt store og klodsede, hvis man ønsker at have dem med på en løbetur. Dette er en stor fordel ved de mindre in-ear hovedtelefoner, som ikke fylder andet end det, der sidder inde i øret.

Hos sports-headset.dk går vi meget op i lyden, som vores produkter leverer. Derfor har vi testet alle de produkter du finder på hjemmeside og sikret os, at vi kan stå inde for lydkvaliteten – uanset hvilken type, der er tale om.

Da der ikke er en ledning, der kan trække strøm fra en anden enhed, betyder det at høretelefonerne skal have et indbygget batteri. Det kan heldigvis let genoplades, så du hurtigt får kan få musik i ørene igen. Alt efter brug, kan høretelefonerne holde strøm i varierende tid. De større over-ear høretelefoner, kan holde strøm i lidt længere tid, da de har plads til et større batteri.

Når du så endelig har overvejet alle disse aspekter, kommer det formentlig altid ned til, hvad produktet koster. Vi vil gerne tilbyde et alsidigt og tilgængeligt udvalg af produkter, hvorfor vi har faste lave priser. Vores priser spænder fra 249 kroner til 899 kroner, så der burde være noget, for enhver smag.

Stort udvalg af sports høretelefoner til løb og træning

Her på sports-headset.dk har vi et stort udvalg af sports høretelefoner til løb og træning. Vi vil meget gerne give danskerne mulighed for at få en sundere hverdag og en sundere livsstil – og det mener vi musik kan være med til at sikre.

Hvis du har spørgsmål vedrørende produkter eller har du brug for råd, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan finde vores information her.

Ingen varer
Har du en rabatkode?
Subtotal
0 kr.
Rabatkode
-0,00 kr.
Fragt
Gratis
Total
0,00 kr.
Heraf moms:
0,00 kr.
Indkøbskurv